Gå til indholdet
propbench
Guide · motor og propel

Propelslip: hvor meget slip er normalt?

Af Propbench · opdateret 5. november 2026
Kort svar

På de offentliggjorte prøveture, vi har samlet, havde både med påhængsmotor cirka 9 % slip ved fuld gas og både med hækaggregat cirka 11 %. Planende både med akseltræk havde cirka 20 %, og deplacementsbåde med akseltræk cirka 38 %. Jo langsommere båden sejler, jo mere slip har propellen. Propelslip er forskellen på, hvor langt propellen burde skrue båden frem, og hvor langt båden faktisk kommer. Du regner det ud fra omdrejningstal, gearudveksling, stigning og farten på din GPS.

Hvad er propelslip?

Tænk på propellen som en skrue. Stigningen er, hvor langt den ville skrue sig frem på én omgang, hvis vandet var fast. En propel med 22 tommers stigning ville flytte sig 22 tommer for hver omgang.

Men vandet giver efter, så båden kommer ikke helt så langt. Det stykke, båden mangler, er slippet. Du regner det i procent af den strækning, propellen burde have skruet båden frem. Lidt slip skal der være. Uden slip ville propellen slet ikke skubbe båden frem.

Sådan regner du propelslip ud

Du skal bruge fire tal: motorens omdrejningstal, gearudvekslingen, propellens stigning og farten over grunden fra en GPS. Omdrejningstal og fart måler du på en prøvetur ved fuld gas. Gearudvekslingen står i instruktionsbogen til motoren eller gearet. Propellens størrelse står stemplet på navet, og det andet tal er som regel stigningen.

  1. Del motorens omdrejningstal med gearudvekslingen. Så har du propellens omdrejningstal.
  2. Gang propellens omdrejningstal med stigningen i tommer, og del med 1.215. Så har du farten i knob uden slip. (Når du deler med 1.215, bliver tommer i minuttet til knob.)
  3. Del din GPS-fart med farten uden slip, og træk resultatet fra 1. Gang med 100, så har du slippet i procent.

Slip (%) = (1 − GPS-fart ÷ fart uden slip) × 100, hvor fart uden slip (knob) = omdrejningstal ÷ gearudveksling × stigning (tommer) ÷ 1.215.

Eksempel: Skeeter ZX 190

I Yamahas test nåede motoren 6.100 o/min ved fuld gas, og båden sejlede 50,2 knob. Gearudvekslingen var 2,00, og propellen havde 22 tommers stigning.

  • 6.100 ÷ 2,00 = 3.050 o/min på propellen
  • 3.050 × 22 ÷ 1.215 = 55,2 knob uden slip
  • 1 − 50,2 ÷ 55,2 = 0,09. Slippet er altså 9 %

Du finder de samme tal på siden om Skeeter ZX 190.

Mål på en stille dag med rent skrog og normal last. Hold fuld gas, til omdrejningstal og fart ligger stabilt. Sejl samme strækning begge veje, og tag gennemsnittet af de to farter. Så udligner du nogenlunde virkningen af strøm og vind.

Hvor meget slip er normalt?

Ved fuld gas afhænger slippet mest af, hvor hurtigt båden sejler. En tung båd skal have et kraftigt skub fra propellen, selv ved lav fart. Så bliver slippet større.

Jo hurtigere bådtypen var, jo mindre slip havde den. Både med påhængsmotor sejlede typisk 46 knob ved fuld gas og havde cirka 9 % slip. Deplacementsbåde med akseltræk sejlede typisk 9 knob og havde cirka 38 % slip. Den hvide streg viser slippet på den midterste halvdel af prøveturene.
PåhængsmotorPåhængsmotor: 9 %9 %HækaggregatHækaggregat: 11 %11 %Akseltræk, planendeAkseltræk, planende: 20 %20 %Akseltræk, deplacementAkseltræk, deplacement: 38 %38 %
PåhængsmotorPåhængsmotor: 9 %9 %HækaggregatHækaggregat: 11 %11 %Akseltræk, planendeAkseltræk, planende: 20 %20 %Akseltræk, deplacementAkseltræk, deplacement: 38 %38 %
Vis tallene
Slip ved fuld gas på offentliggjorte prøveture, fordelt på drev og skrog
Drev og skrogSlip, medianSlip, midterste halvdelTopfart, median
Påhængsmotor9 %6–11 %46 knob
Hækaggregat11 %9–13 %41 knob
Akseltræk, planende skrog20 %17–24 %30 knob
Akseltræk, deplacements- eller halvplanende skrog (også sejlbåde)38 %28–44 %9 knob
  • Både med påhængsmotor havde typisk cirka 9 % slip, og på den midterste halvdel af prøveturene lå det mellem 6 og 11 %. Pathfinder 2300 HPS havde 6 % slip, Bennington 22 GSR 11 %.
  • Både med hækaggregat havde typisk cirka 11 % slip, og på den midterste halvdel af prøveturene lå det mellem 9 og 13 %. Sea Ray SDX 250 havde for eksempel 11 % slip ved 40,3 knob. Du finder prøveturen på siden om Mercury 6.2L MerCruiser 300.
  • Planende både med akseltræk havde typisk cirka 20 % slip, og på den midterste halvdel af prøveturene lå det mellem 17 og 24 %. En Bertram 31 havde for eksempel 20 % slip ved 28,5 knob. Tallene kommer fra bådejerens rapport på siden om Hyundai SeasAll 270.
  • Deplacementsbåde med akseltræk havde typisk cirka 38 % slip, og på den midterste halvdel af prøveturene lå det mellem 28 og 44 %. Halvplanende både og sejlbåde for motor er også med her. Outer Reef 610 Motoryacht havde for eksempel 38 % slip ved 15,7 knob. Du finder prøveturen på siden om John Deere 6135 750.
En video på 42 sekunder om det samme spørgsmål, fortalt af en AI-stemme på engelsk.Når du starter videoen, hentes den fra YouTube (youtube-nocookie.com). Så gælder YouTubes privatlivspolitik. Se videoen på YouTube

Hvad betyder meget slip?

På en fjerdedel af prøveturene med påhængsmotor var slippet cirka 11 % eller mere. Et par procentpoint over det typiske er altså ikke noget problem i sig selv. Led efter en årsag, hvis dit slip ligger et godt stykke over det normale for din type båd. Det gælder også, hvis slippet er steget, siden du sidst målte.

  • Propellen suger luft (ventilation). Motoren ruser op, uden at farten stiger. Det sker tit i sving, eller når motoren er trimmet langt ud. Trim ind, og få et værksted til at se på motorens højde og pladen over propellen. Det gælder påhængsmotorer og hækaggregater.
  • Bøsningen i navet har mistet grebet. På påhængsmotorer og hækaggregater sidder der en bøsning af gummi eller plast i navet. Når den er slidt, kan akslen dreje rundt inde i propellen. Tegn en lige streg fra enden af propelakslen og ud på propellens nav. Giv fuld gas et stykke tid. Passer de to dele af stregen ikke længere sammen, har bøsningen mistet grebet.
  • Bladene er skadet, eller propellen kaviterer. Et bøjet, hakket eller slidt blad får dårligere fat i vandet. Små huller i bladene er tegn på kavitation: vandet koger på bladene, og propellen mister grebet. Få et propelværksted til at rette propellen og måle stigningen.
  • Skroget er begroet, eller båden er tungt lastet. Begroning på skrog og propel eller fuld last koster fart ved samme omdrejningstal. Rengør skrog og propel, og mål igen med normal last.
  • Propellen er for lille til båden. En for lille diameter eller et for lille bladareal giver mere slip. Så er det propelstørrelsen, der er noget galt med. Det gratis tjek regner ud, om din propel passer til båd og motor.

Hvad betyder lidt slip?

Ligger dit slip et godt stykke under det normale, er et af tallene som regel forkert. Har du sejlet begge veje? Strøm og medvind giver højere fart over grunden. Mål omdrejningstallet med en håndholdt omdrejningsmåler, og se, om bådens omdrejningstæller viser det samme. Slå gearudvekslingen op i instruktionsbogen, og tjek stigningen. Har propellen været til reparation eller fået ændret stigning, passer tallet på navet ikke altid længere. En propel med cup, altså en let bukket bagkant på bladene, får bedre fat i vandet og har derfor mindre slip. Slip under nul betyder, at et tal er forkert, eller at strøm eller vind har hjulpet til.

Pro viser slippet, før den nye propel kommer på

Et propelværksted med Pro kan sammenligne slippet på bådens nuværende propel og den nye. Det gælder ved fuld gas og ved hvert omdrejningstal i fartstabellen. Sådan tester vi vores beregninger.

Billedet viser en beregning fra Pro for en båd på 5,5 meter (18 fod) med en påhængsmotor på 115 hk. Med den nuværende propel på 14 × 19 tommer når motoren kun 5.020 o/min. Med den nye propel på 13 × 17 tommer når motoren 5.940 o/min, og båden sejler 1,4 knob hurtigere. Til gengæld har den nye propel lidt mere slip. Mindre slip er altså ikke et mål i sig selv.

Driftspunktet i Pro for en båd på 5,5 meter med en påhængsmotor på 115 hk: den nuværende propel på 14 × 19 tommer ved 5.020 o/min og 11 % slip, den nye propel på 13 × 17 tommer ved 5.940 o/min og 12 % slip

Sådan har vi regnet

Vi har regnet slippet ud ved fuld gas på alle de prøveture, hvor vi har fire tal: omdrejningstal, gearudveksling, stigning og målt fart. Står gearudvekslingen ikke i kilden, er prøveturen ikke med. Prøveture med slip under nul tager vi først med, når vi har tjekket tallene i kilden. Tallene er medianer, og spændet viser slippet på den midterste halvdel af prøveturene. Vi regner tallene ud igen, hver gang vi får flere prøveture.

Vi regner med den målte fart. Det giver det, der hedder tilsyneladende slip. Vandet lige bag skroget følger med båden, så propellens egentlige slip er større end det tilsyneladende.

Kilder: Wärtsiläs opslag om slip, stigning og medstrøm, og en artikel på boattest.com om, hvad der påvirker slippet. Du finder de fleste prøveture og deres kilder på vores sider om både og motorer.

Læs også: Er din propel for stor eller for lille?

Alle guides →